Det er hårdt at være far

Det værste som far, er at se sine børn i smerte uden at kunne gøre noget. De seneste par dage har vi til bragt på hospitalet. Den yngste (2 måneder gammel) har ikke taget nok på så nu sidder vi her og prøver at fede hende op via sonde. Det hårde er at man ikke kan bidrage da det skal være moderen der er der så hun kan amme den lille.

Så det bliver der brugt energi på. Men det går da fremad, men det tager laaaang tid.

Back to basic

Sikken en dag. Fyldt med følelser. De kan godt nok være svære at tæmme. Endnu en gang har jeg fået dårlig samvittighed mht. mit job og min manglende deltagelse. især fordi jeg føler at jeg egentlig burde være tilstede/til rådighed, men lige pt. kan jeg rent faktisk ikke overskue andet end bare lige at være her for min familie. Dette er på trods af det faktisk går fremad med den lille.

Og selvom jeg ved at der ikke er nogen der læser denne blog, så giver det mig bare en lettelse af at komme af med disse “byrder”. Så nu kan jeg mærke at tiden igen er til at bruge denne blog til at komme ud med mine “bekymringer”.

 

Med tonerne til  “Jill Johnsons – Promise to love me” sidder jeg og fundere over om jeg ikke kunne bruge mit liv til andet end at passe/drive tank… Jeg går med en følelse af at jeg burde/kunne udrette så meget mere, men jeg kan bare ikke finde mit “talent” frem. Noget som jeg har svært ved at tale med andre om. Synes jeg har svært ved at finde “min plads” her i livet, på trods af børn og en dejlig kæreste!

7 Gode vaner – vi starter med den 1.

Hmm, så er man på hospitals visit (eller rettere indlagt med den yngste). Arbejdet kalder og hvad gør man? Tager man telefonen og prøver at være på eller lader man det være, fordi man alligevel ikke kan gøre fra eller til?

Man tager da telefonen; for derefter at konkludere man alligevel ikke kan gøre fra eller til. Efter lidt grublen over hvad man kunne stille op, må man jo bare erkende at ikke kan gøre en forskel, eller noget ved problemet – lige nu og her.

Så er det jo godt man (igen) er ved at læse Stephen R. Coveys “7 Gode vaner”. Hvor man igen og igen bliver  mindet om at man må dele sine problemer op i 3 grupper: Dem man selv kan gøre noget ved, dem andre skal gøre noget ved, og dem som man slet ikke har indflydelse på. Dette problem var af nr. 2 slags. Jeg kunne kun give ham en retning, og så ville det være op til ham at finde løsningen, den kunne jeg ikke finde for ham. Hvor imod at problemet for mig er at jeg ikke kan lade være med at tænke på om han nu også finder en løsning. På den måde er jeg a) ikke tilstede i nuet (hos min familie) b) bruger unødig energi på at tænke på arbejde når jeg burde slappe af. c) skal jeg lærer at give slip, og selv lade mine medarbejdere finde løsninger på deres problemer.

Så tager vi skeen i den anden hånd

Efter en hård dag, hvor indbakken indeholdte en “sur” mail fra min chef – noget jeg (stadig) tager (meget) personligt. Nu følte jeg ellers lige at vi var noget til et punkt hvor jeg vidste hvad han forlangte, og hvad jeg skulle stå til ansvar for.

Men nu bliver der sadlet om, og vi starter forfra! Man får energi ved at BRUGE energi! Så derfor – starter vi forfra i morgen og tager det hele en dag af gangen.

 

Som Jacob Kjeldberg siger – Sæt i gang!

Intet nyt under solen – er det så godt nyt?

Puhha, sikken meget tid der er gået siden sidste indlæg… Selvtiliden er kommet i top, og alt lader til at gå min vej. Så LIFE IS TRUELY GOOD, men er det så ikke nu man skal være ekstra opmærksom på det? Jeg tror grunden til min manglende opdatering skyldes at der ikke har været det store behov for at analysere mit liv. Det eneste der rigtig mangler nu – synes jeg -  er noget uddannelse. Det går rigtig godt på jobbet alle problemerne synes langt væk, og jeg nyder som sagt alt ved mit job. Arbejdstid, ansvar, opgaver ect. Så hvad skal der ske nu ¿ Tjaa jo mere jeg sidder her og tænker over det, jo mere længes jeg efter at komme igang med noget teoretisk. Måske skulle man droppe alt ledelse, og så lære noget sprog? Hmm Hvad med tiden…

Coaching

Jeg savner mine coacing sessions, dog blot på mail, men alligevel, savner jeg de mål, og det at have et ansvar overfor en anden person – udeforstående…

Men nu må vi se, hvad tiden bringer, en ting er sikkert, den vil stå på familie forøgelse i sidste halvår, desuden ville det være rart at udvikle min ledelse.

Fed musik

Damn Hende Celina Ree er cool… Føler bare man kommer ud med en masse energi, især til hendes Når du rør ved mig, men hey lidt destruktiv teenager har man vel altid været

Tanker på en tirsdag aften

Sidder her i en total dårlig skrive stilling, og nyder et glas congnac (lidt gammel dags), og lytter/nyder Thomas Buttenschøn dejlige vidunderlig, en sang som jeg synes er dejlig livsbekræftende.

Jeg sidder her og tænker over nogen opgaver som min coach har stillet mig. Noget simpelt for de fleste, men derimod noget som ligger dybt i mig, som kræver en ordentlig gang arbejde. Jeg kan godt mærke at jeg har rykket mig et stykke, men der er stadig et stykke før det virkelig batter. Nu må mit næste skridt være at få fat i HR, så de kan godkende jeg kan få nogle flere opvågninger (læs flere coaching sessioner), men jeg ved ikke hvor meget de gør sig i det, om man skal have et AKUT problem, eller mon det er nok, at man bare vil udvikle sig.

ANNA er fantastisk. Her en mørk aften time, er det fantastisk at tænke på den dejlige familie, jeg har. Så kan jobbet være jobbet, og det må være hvad det der. Næ, det der tæller er sgu det der er der hjemme når man kommer hjem fra jobbet! En fantastisk HUSTRU (ja ja ej gift, men man kan da altid drømme) og en super dejlig datter – LIFE IS GOOD!

Ombygnings tid

Så kom tiden hvor vi endelig skal ombygges. Det vil kræve en masse fra min side, tid og ikke mindst forståelse fra min familie. Jeg frygter at det vil blive en tid med masser af overarbejde, opringinger fra vagtselskaber der konstaterer indbrud, eller forsøg på samme. Men igen, det er “worst case..” i forhold til hvad jeg har hørt fra kollegaer. Men nu må vi se, der bliver nok ikke meget tid til afstresning (læs: GOLF), men det er heldighvis kun i 6 uger det står på.

Forandringer gennem handling

Så skete der lidt. Jeg fik endelig opsagt en medarbejder som havde ødelagt harmonien over længere tid. Det var rart endelig at få vist lidt autoritet, noget som jeg personligt har haft svært ved. Om det er en reaktion fra mit møde med Inga eller blot fordi jeg var presset langt nok ud, ved jeg ikke. Det var bare rart at der kom en reaktion, og jeg viste at der kommer handling fra mig. Som jeg har hørt for lang tid siden “Ingen forandring uden handling”. Det har jeg valgt at prøve at efterleve. Ja jeg ved godt at hvis man kun prøver, kan man ligeså godt lade være. Jeg vil dog mene at man kun kan gøre det så godt som man evner og derfra må man så evaluere om det kan gøres bedre og hvis, så hvordan.

Mødet med Inga

Så stødte jeg på Inga fra Coelleo Aps. En konsulent, som min virksomhed havde hyret til at holde et kursus omhandlende “Personlig Gennemslagskraft”. Et super kursus, som igen har vækket min indre drøm, omkring at undervides/fortælle om personlig udvikling.

Hele denne seance har fremmet min lyst til at genoptage min læsning af bl.a. Stephen R. Covey “7 Gode vaner”, “Company Karma” og ikke mindst “Tro på dig selv” af Ulrik Willbek. Ligeledes er jeg blevet mindet om vigtigheden af man selv bestemmer hvordan man vil opfatte diverse situationer. Man bestemmer selv om man vil lade sig påvirkes af situationen. En ting som jeg godt kan mærke, jeg skal arbejde med! Samtidig har jeg, igen, fået fornyet min lyst/drive til at give den en skalle på arbejdet – JEG vil det HER!

Jeg har efter mødet med Inga, drøftet forskellen på hendes job og min egen mulighed for at starte med samme job, med min kæreste, vi fandt frem til en stor forskel. ERFARING! Udover man kan læse og uddanne sig, så kræver det erfaring. Erfaringen gør det troværdigt! VIlle jeg selv lytte til en ung purk, som bare havde læst en masse teorier, men ikke brugt det/prøvet det på egen krop? Nej, det ville ikke virke for mig. Og nok også en masse andre…

Påske – Endnu en højtid

Så oprandt påsken og jeg har igen følt at jeg ikke har kunne slappe helt af ifb. med mit job. Jeg var i tvivl om jeg havde bestilt varer nok. Men sjovt nok, viste det sig at der var bestilt nok (rigeligt enda), så alt var fint. Igen har jeg høje forventninger, eller tvivler på mine egne evner – uden grund, tilsyneladende.

Desuden fik jeg et opkald fra et ukendt nummer. Det fik jeg igen en underlig følelse i kroppen. En form for frygt for at der var noget galt, eller at jeg skulle stilles til ansvar for noget, som jeg bare ikke vidste hvad var. Så jeg ventede på at personen ville ringe tilbage (hvis det var så vigtigt). Senere fadnt jeg ud af dete var en medarbejder som ville sygemelde sig, så det var en helt anden sag, end først antaget.

Men alt i alt, forløb påsken fint. Der var ikke de store problemer. Så endnu en gang har jeg forkuseret for meget på det negative, og realiteterne er helt anderledes end “worst case…”