Back to basic

Sikken en dag. Fyldt med følelser. De kan godt nok være svære at tæmme. Endnu en gang har jeg fået dårlig samvittighed mht. mit job og min manglende deltagelse. især fordi jeg føler at jeg egentlig burde være tilstede/til rådighed, men lige pt. kan jeg rent faktisk ikke overskue andet end bare lige at være her for min familie. Dette er på trods af det faktisk går fremad med den lille.

Og selvom jeg ved at der ikke er nogen der læser denne blog, så giver det mig bare en lettelse af at komme af med disse “byrder”. Så nu kan jeg mærke at tiden igen er til at bruge denne blog til at komme ud med mine “bekymringer”.

 

Med tonerne til  “Jill Johnsons – Promise to love me” sidder jeg og fundere over om jeg ikke kunne bruge mit liv til andet end at passe/drive tank… Jeg går med en følelse af at jeg burde/kunne udrette så meget mere, men jeg kan bare ikke finde mit “talent” frem. Noget som jeg har svært ved at tale med andre om. Synes jeg har svært ved at finde “min plads” her i livet, på trods af børn og en dejlig kæreste!

7 Gode vaner – vi starter med den 1.

Hmm, så er man på hospitals visit (eller rettere indlagt med den yngste). Arbejdet kalder og hvad gør man? Tager man telefonen og prøver at være på eller lader man det være, fordi man alligevel ikke kan gøre fra eller til?

Man tager da telefonen; for derefter at konkludere man alligevel ikke kan gøre fra eller til. Efter lidt grublen over hvad man kunne stille op, må man jo bare erkende at ikke kan gøre en forskel, eller noget ved problemet – lige nu og her.

Så er det jo godt man (igen) er ved at læse Stephen R. Coveys “7 Gode vaner”. Hvor man igen og igen bliver  mindet om at man må dele sine problemer op i 3 grupper: Dem man selv kan gøre noget ved, dem andre skal gøre noget ved, og dem som man slet ikke har indflydelse på. Dette problem var af nr. 2 slags. Jeg kunne kun give ham en retning, og så ville det være op til ham at finde løsningen, den kunne jeg ikke finde for ham. Hvor imod at problemet for mig er at jeg ikke kan lade være med at tænke på om han nu også finder en løsning. På den måde er jeg a) ikke tilstede i nuet (hos min familie) b) bruger unødig energi på at tænke på arbejde når jeg burde slappe af. c) skal jeg lærer at give slip, og selv lade mine medarbejdere finde løsninger på deres problemer.

Mit nye liv

Jeg har besluttet at benytte mig af nette, som en slags terapi.

 Årsag? Den kommer her

Jeg har igennem den seneste tid oplevet en del problemer på mit arbejde der har bevirket at jeg har gået og været meget mut. Jeg har (i min egen opfattelse) haft en lille depresion. Jeg kunne sidde og bare græde ud af ingen ting. Jeg har længe tænkt over hvordan jeg kan have fået det sådan når jeg nu har været så glad for mit arbejde (jeg har været typen, der gerne har blevet et par timer ekstra få at få det hele til at gå op i en højere enhed, taget fat når andre ikke gad, og generelt bare glædet mig til jeg skulle på arbejde.

Men nu er verden en anden. Jeg har virkelig haft det dårligt omkring mit arbejde. Jeg har ikke haft lyst til at tage på arbejde, har haft lyst til bare at ligge mig syg derhjemme, og så skide dem et stykke…

 

Men nu skal det være nok! Fra og med i dag, vil jeg genfinde gnisten, og blive den leder, som jeg har været og udvikle mig videre mod den leder jeg vil være. Dette er beretningen om denne rejse gennem en ung leders udvikling og kamp om genopdagelse af gnisten.