Posts Tagged update
Peter 1.5
Lang tid siden en opdatering. Men sikke en tid.
Det er kun gået en vej, og det er op! Siden sidst har der været tryk på, men det er som sagt kun gået en vej og det er op! Så det er bare top-nice! Desuden er golf sæsonen startet og jeg har allerede spillet min første runde golf!! Det bliver et fantastisk år
Men jeg tror at jeg , eller rettere jeg er ret sikker på at (med mindre jeg mister mit job, så vil det da være den totale nedtur, når jeg nu endelig har fundet gnisten) min nedtur er slut.
Den seneste periode har lært mig at man sagtens kan “styre" sin tankegang, eller opfattelse evne. Med en massiv støtte for mine nærmeste og især min fantastiske kæreste ville det nok ikke være lykkedes, men det gjorde det. Fordi JEG ville have at det skulle lykkes! Man kan selvfølgelig ikke sammenligne det med at overvinde en slem sygdom, men det er trods alt en sejr, og ikke mindst MIN sejr!
I den forgange periode er der sket forandringer, på job, derhjemme men i bund og grund i mit sind. Det synes jeg selv er en super sejr. Igen det er kun en mental sejr, jeg har ikke klaret en slankekur og tabt 100 kg, eller besteget mount everest på trods af astma, men det er min personlige sejr, så jeg kan koncentere mig om livet og dem jeg har kært!
Jeg har f.eks. være på besøg hos min forældre uden at der skete noget på mit arbejde. En ting som jeg ellers har frygtet meget. Endnu et bevis på at det kan lade sig gøre og der er flest gode dage. Der har f.eks. ikke være noget sygdom som har gjprt at jeg skulle arbejde ekstra – FANTASTISK!!
Så med baggrund i denne rejse, jeg har gennemlevet over den sidste måned. Må jeg erkende at jeg føler mig som en version 1.5. Jeg vil meget gerne op og være 2.0 men der skal ske ydereligere ændringer som jeg er bevidst om, men ikke føler jeg kan forholde mig til 100%.
En lille opdaterring på hvad der er sket:
Mandag d. 2 marts: Bloggens start. Jeg erkendte at jeg havde et problem, som skulle løses. Jeg kunne enten vælge at sige mit job op (et job jeg har været glad for igennem 5(!) år) eller jeg kunne tage kampen op med det som var blevet et problem. Jeg valgte det sidste – og vandt!
Lørdag d. 7 marts: Har haft en super uge, har dog haft ferie, så ingen arbejdsuge, men det var stadig en god uge.
Resten kan jo læses her!
God påske
Add comment april 3, 2009
To gode dage i rap – kan man have det?
Hold da op. en kort update. Har haft en fantastisk dag, igen i dag! Det er da ved at være helt normalt, som det var for 6 måneder siden
lækkert!
I dag fik jeg snakket med nogle kollegaer som også haft samme “nedtur” eller omvætning, efter de skiftede jobstiling. Det var lidt bekræftende, så nu har jeg har jeg besluttet at jeg vil undersøge hvor mange der har oplevet dette i deres job-forløb. For at sikre at der ikker er andre der ender i min situation.
Men summasumarum – endnu en super dag! Og jeg skal hente min nye bil på torsdag
Add comment marts 24, 2009
En ny uge truer
Så er der gået næsten 10 dage siden jeg sidst har skrevet. Det må være et godt tegn, når jeg nu ikke har haft brug for at skrive mine tanker ned. Jeg føler at jeg er kommet langt, og at det har hjulpet meget at benytter mig af denne form for “terapi”. Nu sidder jeg her med en følelse af “hvad fanden var det lige jeg havde gang i??” Det hele virker som små problemstillinger, når man ser det hele i et lidt størrer perspektiv.
Alene det at en ny uge truer, og jeg ser næsten frem til at gå i gang, må da være en positiv ting. Jeg føler ihvertfald at jeg har fået mere styr på mine prioriteter og fået kontrol over min frygt/angst. Jeg skal da erkende at jeg stadig får det mærkeligt når min (arbejds)mobil ringer. Før i tiden (ét år tilbage) havde jeg det fint når den ringede. Nu er det som om at mit hjerte lige slår en ekstra gang. Jeg skal lige komme ud over den hurdle. Hvis jeg kigger tilbage, kan jeg faktisk ikke huske hvornår jeg rigtig havde en sygemelding, som min frygt/angst bygger på. Så er det jo ikke begrundet at have en frygt, på noget som sker sjældent, og som i bund og grund er en del af jobbet.
Jeg har valgt at uddelegere noget af mit ansvar til min soushcef. Så kan det være jeg føler mere frihed, og kan tackle problemstillingerne bedre. Allerede nu (her 10 minutter inde i mit indlæg), har jeg det bedre ved at have skrevet min angst/frygt ned. Angsten/frygten ligger i at jeg skal give afkald, på tid med familien, skal jeg opgive et familiebesøg fordi der er en der bliver syg, nej, men det er det der har styret mig i den sidste tid. – Det SLUTTER NU!
Add comment marts 22, 2009
Tro på mig selv ?
Jeg har lige modtaget Ulrik Willbeks bog “Tro på dig selv”. Den virker som endnu et godt værktøj i min stræben på at starte forfra. Alene titlen “Tro på dig selv” er noget som jeg ville have godt af! – Det siger min kæreste ihvertfald. Problemet er bare at jeg er en type der har synderlig brug for hele tiden at blive bekræftet i de ting jeg foretager mig. Mon det er derfor jeg elsker golf – der kommer bekræftningen med det samme. Var det et godt slag, så kan man se det, og omvendt ved man også når det er skidt. Der synes jeg det er lidt sværer i min arbejdssituation. Resultatet kommer ikke direkte, der er mange succes kriteriere men samtidig også en del faldgruber. Så man skulle tro at jeg efter 2 års “tilløb” til min nuværende stilling, burde have set disse og være klar over hvordan tingene forholder sig. Men ærlig talt så føler jeg at jeg aldrig, i de 2 år har stået hvor jeg står nu!
Så herfra og fremad er det “næsten” kun nye situationer jeg vil opleve. Selvfølgelig vil jeg gennem de 2 år have oplevet lignende situationer, så jeg er optimist, og sikker på at jeg nok skal løfte opagven. Jeg har til trods kun været i min nye stilling i 4 måneder – hey så har jeg snart 6 måneders dag, vildt!
Så her 2. dag i min ferie, er humøret oppe og smilet bredt, nu håber jeg bare at jeg vil beholde samme optimisme når jeg starter igen på mandag – men mon ikke, nu skal det jo ikke være så negativt det hele. Jeg vælger at være glad for at skulle tilbage på arbejde, til den tid i hvertfald.
Add comment marts 10, 2009
Dag #1 efter den nye start
Hvilken dag…
Fuld fart på arbejdet. Har haft status på arbejdet (skulle tælle samtlige varegrp.) Havde det sjovt, og nød tempoet og det at være “på”.
På trods af en uheldig start (fik ikke sagt ordentlig farvel i morges) har det været en super dag. Jeg glæder mig ligefrem til at skulle på arbejde i morgen!
Måtte i dag erkende at jeg endnu en gang har haft tendens til at være liiiidt for nærtagende når folk siger noget til mig. Så et program omkring hvor svært det er at blive gravid – sætter endnu mere pris på det man har og hvor stor en velsignelse det er at få børn. Desuden var der et indslag om en kvinde der var gravid og mistede sin mand pga. en svulst i hjernen. Endnu en gang – NYD NUET!
Så dagen forløb, med hygge, lækker let mad, en lille løbetur (5 km) og derefter computer med gutterne…
Men for at summe dagen op, så må dagens lektion være:
- Lad nu være med at tage ALT personligt
- Nyd HVER en dag med din kæreste og barn
Så nu er det bare med at holde momentum, ikke lade sig slå ud og nyde livet!
Add comment marts 3, 2009